Tema rejser

På Bornholm står oplevelserne i kø for at blive sanset. Her er smukke, hvide sandstrande og en unik og særpræget natur, der rummer hele Skandinavien i et lille stykke Danmark. Her er ekstraordinært gode forhold til at prøve kræfter med en perlerække af forskelligartede aktiviteter, besigtige de mange forskellige attraktioner og seværdigheder, og mere end rig lejlighed til at dykke ned i flere spændende stykker af danmarkshistorien og blive klogere på den bornholmske kultur. Vores lille ø er spækket til randen med spændende og alsidige ferieoplevelser til den vordende feriegæst, og det kan være vanskeligt at overskue de mange oplevelser, seværdigheder og attraktioner, der gæstfrit byder sig til. 

Der er faktisk kun fantasien, der sætter grænsen for din næste temarejse til Bornholm.

LÆS MERE

Ferie med madoplevelser

En smag af smil og solskin - Naturen på Bornholm har gennem alle tider fascineret og tiltrukket kunstnere. Også kreative sjæle udi gastronomien har sat et solidt aftryk i på Bornholm. Bornholm har adskillige restauranter af høj klasse og er et skatkammer af gode lokale råvarer og kvalitetsprodukter. Tag på madrejse og oplev en verden af smag og p...Læs mere

Gratis hotel overnatning

Hotelferie til særpris - Til feriegæster, der gerne vil opleve det bornholmske forår eller efterår, har vi lavet nogle rigtig fine hotelpakker. Booker du en hotelpakke til særpris, får du én overnatning ekstra, kvit og frit. Hyggelige hoteller - Nogle gange er det de små ting, der gør en stor forskel - som når man holder ferie på et hotel. Som ho...Læs mere

Lad den bornholmske natur være tema for din næste rejse

Den bornholmske natur er balsam for sjælen - det er ganske vist. Modsætninger mødes på solskinsøen i Østersøen, hvor de klippefyldte områder på den nordlige del af øen rejser sig over det flade syd, de skarpe klipper, det sorte muld, det fine sand og de bornholmske skove skaber en spændende naturlig diversitet, der absolut er en temarejse værd. 

Bornholm er fyldt med sanselige naturoplevelser for både krop og sjæl. Her kan du nyde Østersøens slag mod solvarme klipper, der tillader tanker at flyde frit, blive betaget af Blåskinsdalens hav af blå anemoner, der stortrives i den bornholmske kalkholdige muld, og som flittigt og trofast byder både gæster og foråret velkommen; eller du kan falde i staver til vandets brusen ved Stavehøl vandfaldet eller i Døndalen. Du kan mærke det fineste sand mellem tæerne på Dueodde Strand og du kan finde en nostalgisk ro i de små fiskerlejer rundt omkring på øen. 

Skab dit eget eventyr på skønne Bornholm, find de små gemte perler, der med rund hånd ligger strøet rundt omkring på øen, oplev de mere velbesøgte steder i den alsidige natur og lad Bornholm vokse sig ind i dit hjerte. Lad Bornholms natur være tema for din næste rejse, og oplev dens magi i både krop og sjæl.

Nyd maden på Bornholm

På Bornholm står oplevelserne i kø - også de kulinariske af slagsen, og øen er da også kendt for sine mange forskellige egnsretter og specialiteter, der er en stor del af den bornholmske kultur og historie og som serveres rigtig mange steder rundt omkring på øen. Er du interesseret i Bornholms kulinariske historie, kan du få et større indblik i denne, hvis du besøger Gaarden, der ligger i forlængelse af Landbrugsmuseet Melstedgård ved Gudhjem. Gaarden fungerer nemlig som center for bornholmsk madkultur, så her kan du komme helt tæt på de bornholmske specialiteter og sågar selv være med til at tilberede dem under kyndig vejledning af madkulturhusets historikere og eksperter. 

Men den bornholmske madkultur er ikke kun kultur og historie i en smagfuld anretning, det er også en maggiterning af nytænkning og bæredygtighed, der er med til at sætte Bornholm på det gastronomiske landkort. De lokale fødevareproducenter spiller en stor rolle for øen og er kendt for at producere fødevare af høj kvalitet. Dem kan du finde rundt om på øens supermarkeder, i lokale gårdbutikker og som fundament for mange af de lækre retter, der serveres på øens mange gode restauranter. Har du fået lyst til at smage dig igennem flere af øens lækre, lokaltproducerede fødevarer, er Torvehal Bornholm, der er beliggende i Rønnes gamle slagtehus, et besøg værd. Her kan du nemlig stifte bekendtskab med flere spændende og for dig måske endnu ukendte fødevareproducenter, der blot føjer endnu flere nuancer og temaer til din rejse til Bornholm.

Har du mod på at prøve en mere jordnær tilgang til dine madoplevelser på Bornholm kan du på egen hånd eller ved hjælp af appen Vild Mad gå på jagt i den bornholmske natur efter spiselige urter, planter, svampe og tang, og selv skabe og nyde dit helt eget bornholmske måltid.   

Spændende kulturrejser på Bornholm

Bornholm er kultur og natur i en betagende forening, så hvorfor ikke lade natur og kultur gå hånd i hånd på din næste temarejse til Bornholm? Her er nemlig masser af historier, spændende seværdigheder og interessante museer, der let danner ramme for en interessant kulturrejse til Bornholm.   

Bornholm byder nemlig på en lang række både indendørs og udendørs attraktioner og seværdigheder, der nemt fylder hele programmet på din bornholmske kulturrejse. Foruden imponerende borgruiner som Hammershus, interessante rundkirker som den i Østerlars og små historiske fiskerlejer, så byder Bornholm også på et rigt og mangefacetteret kulturliv. På øen finder du hele tre kunstmuseer: Bornholms Kunstmuseum ved Rø, Gudhjem Museum og Oluf Høst Museet, hvor der både arrangeres permanente og skiftende udstillinger. 

Kunst men også kunsthåndværk spiller en stor rolle på Bornholm, og det kan du naturligvis også tage nøjere i øjesyn på din kulturelle rejse til øen. På Svanekegården i Svaneke, på Grønbechs Gård i Hasle og rundt omkring i kunsthåndværkernes private atelier kan du opleve det bornholmske kunsthåndværk tæt på. Du kan også vælge at rejse til øen i Kristi Himmelfartsferien, hvor Bornholms Kunstrunde løber af stablen, eller i uge 38, hvor Bornholms Kulturuge gennem forskellige arrangementer sætter fokus på et specifikt tema. 

Er du interesseret i de russiske bombardementer af Bornholm i 1945, eller De Bornholmske Jernbaners historie, eller er du nysgerrig på, hvordan den store danske forfatter Martin Andersen Nexø boede, så har du også mulighed for at opleve det på din kulturrejse til øen. Er du interesseret i Danmarks politiske landskab, byder Bornholm også på den årligt tilbagevendende begivenhed Folkemødet, som finder sted hvert år i uge 24 i Allinge, og er et rum, hvor beslutningstagere, græsrodsorganisationer, foreninger, erhverv og ganske almindelige borgere kan mødes og diskutere det danske fællesskab og demokrati. 

Afslappende og hyggelige weekendture til Bornholm

Bornholm har virkelig meget at byde på - også afslappende og hyggelige weekendture, hvor du kan vælge mellem øens mange forskellige tilbud til at gøre din weekend helt perfekt. En weekendtur til Bornholm er et skønt afbræk fra hverdagen på alle tider af året. Her kan du give dig hen til klippeøens alsidige og smukke natur, besøge øens hyggelige byer og små fiskerlejer, nyde de bornholmske specialiteter på flere af øens restauranter og spisesteder og gå på opdagelse i den spændende verden af kunsthåndværk, der er helt unik for Bornholm. Det er nok den begrænsede tid, der spænder ben for at opleve alle de seværdigheder og attraktioner Bornholm har at byde på.

Heldigvis er det både hurtigt og nemt at genbesøge Bornholm på en weekendtur eller en længere ferie, da gode færge- og flyforbindelser gør det gnidningsfrit at besøge øen. 

Skræddersyede feriepakker til singler, par og familier hos Places Bornholm

Hos Places Bornholm har du  en unik mulighed for at få en skræddersyet feriepakke, der imødekommer netop dine ønsker og interesser, så din ferie på Bornholm bliver fyldt med de helt rette oplevelser og uforglemmelige minder. Vi er nemlig specialister i Bornholm, og er med vores lokale forankring og mange års erfaring i branchen et sikkert valg, når du er på udkig efter skræddersyede feriepakker til både singler, par og familier til skønne og alsidige Bornholm. 

Hos os har du mulighed for selv at sammensætte dit bornholmske eventyr eller du kan vælge at lade os skræddersy en feriepakke for dig, der tilgodeser netop det du ønsker at opleve på Bornholm. Vi kan således arrangere både fly, overnatninger og oplevelser, så rammerne for din ferie på øen bliver nøjagtig, som du ønsker dig. Det er både nemt og tidsbesparende at lade Places Bornholm skræddersy din feriepakke!

Hos Places Bornholm gør vi os altid umage for at tilbyde dig autentiske ferieoplevelser og bornholmsk ferieliv à la carte.