BOOK DIN FERIE PÅ BORNHOLM

Søg på et bestemt objektnummer

Rønne

Hotel i Rønne - Bornholmsk ferieliv à la carte

Rønne er med sine knap 14.000 indbyggere Bornholms absolut største by, og her kan du  vælge mellem et hav af forskellige kultur- og naturoplevelser, der kan bidrage til at gøre din ferie til en helt unik oplevelse. Bor du på hotel i Rønne, befinder du dig på den vestlige del af Bornholm, og det er også her du ankommer med færgen, hvadenten du kommer fra Ystad i Sverige eller Køge syd for København. Har du valgt at tage rejsen til Bornholm med fly, lander du i Bornholms lufthavn, som ligger et par kilometer udenfor Rønne. Ankommer du til Bornholm uden bil, er Rønne derfor en oplagt by at booke hotel i, da byen er centralt beliggende i forhold til transportmuligheder, ligesom den også danner en god base for dine bornholmske oplevelser. 

Og der er mange oplevelser i vente, når du gæster Danmarks solskinsø. Nyd hyggelige dage på øens smukke sandstrande, gå på oplevelse i Bornholms fascinerende historie, hold aktiv ferie med omdrejningspunkt i øens betagende og særegne natur og oplev øens mange byer, hvor mulighederne for shopping og restaurantbesøg er mange. 

Med et hotelophold i Rønne ligger alle muligheder åbne for, at du får netop den ferie, du har drømt om. Her får du bornholmske oplevelser og ferieliv a la carte.

Læs mere

Oplev Bornholm med et ophold i Rønne

Rønne har eksisteret som købstad siden 1327, og den bornholmske hovedstad har også en del at byde på, hvad angår både handel, restaurationsliv og overnatningsmuligheder som eksempelvis hoteller. Rønne er kendt for sit store udbud af både keramik og kunsthåndværk, og det er derfor nemt at fylde kufferten med unikke og smukke genstande fra de mange forskellige kunsthåndværkere, der har værksteder i byen. Særlig kendt er vel nok Hjorths Fabrik, der med sin beliggenhed midt i Rønne fungerer som både keramikfabrik, keramikmuseum og butik.

Holder du familieferie, venter der mange gode oplevelser for både store og små i Rønne. Her kan I blandt andet se de interessante udstillinger på Bornholms Museum og opleve øens kulturhistorie gennem 10.000 år, ligesom du kan besøge Erichsens Gård, der er et fredet og velbevaret købstadshus fra starten af 1800-tallet og GAARDEN, der fungerer som center for Bornholms madkultur, der begge sammen med Hjorths Fabrik er en del af Bornholms Museum. 

Trænger I til et afbræk fra jeres ophold på hotellet, er Bornholms Forsvarsmuseum i Rønne absolut også et besøg værd. Her kan I fordybe jer i de mange militærhistoriske genstande, der også fortæller en del af den bornholmske historie. Museet, der er opdelt i to etager, viser gennem udstillinger Bornholms indblanding i militære konflikter fra middelalderen og frem til i dag, og her er der nok at se på for både børn og voksne. 

Der også gode muligheder for at opleve den skønne og særegne natur, der omkranser Rønne.

Book hotelværelse i Rønne og få autentiske og unikke ferieoplevelser

Har du besluttet dig for at booke et hotelværelse i Rønne, venter de autentiske og unikke ferieoplevelser lige om hjørnet. Foruden det store udbud af forskellige attraktioner og seværdigheder, tilbyder Bornholm også oplevelser for den aktive feriegæst. Fra dit hotelværelse i Rønne, er der ikke langt til aktive ferieoplevelser  i  Den Grønne Ring, som er et rekreativt område, der bugter sig omkring byen. Her kan du tage på udflugt i et gammelt industrilandskab, der nu er forvandlet til et sammenhængende, grønt område, hvor du er tæt på historie, dyreliv, skove, søer og andre unikke oplevelser. Området er tilgængeligt for en lang række aktiviteter, herunder gå-, løbe- og cykelture. 

Bor du på hotelværelse i Rønne, har du gode muligheder for at udforske byens handels- og restaurationsliv. Blandt byens mange restauranter, caféer, værtshuse og barer finder du uden tvivl et lækkert måltid eller noget at drikke. Bevæger du dig et par kilometer uden for Rønne, kan du gæste Arnager Røgeri, hvor du kan smage autentiske, unikke og lækre bornholmske fiskespecialiteter. 

Gå på opdagelse i Rønnes spændende byliv, nyd livet på en sandstrand, fordyb dig i øens interessante historie eller udforsk den særegne bornholmske natur. Bornholm er oplevelser for alle.